KarriereKick
Annonce

Arbejdsliv

Bliver du rig? Se dine chancer her

Den bedste børneopsparing er to forældre med lang uddannelse og høj indtægt. Det viser nye tal fra AE-rådet.

Store forskelle

Den tiendedel af de 30-årige, der har den laveste livsindlkomst, har i snit 9,5 millioner kr. efter skat til sig selv gennem livet. Den tiendedel, der klarer sig bedst økonomisk, har haft 29 millioner kroner mellem hænderne efter skat, når de bliver 80 år. Det er tre gange så meget, som de andre.
Kilde: AE-Rådet

Glem alt om børneopsparing. Det bedste, du kan gøre for dine børns økonomi, er selv at få en uddannelse og tjene kassen.
Forklaringen er social arv. Forældres uddannelse og indkomst har nemlig stor betydning for, hvad deres børn selv får af uddannelse og indtægt. Det viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE-Rådet, lavet for Avisen.dk.
Sammenhængen mellem børns og forældres indkomst er så tæt, at for hver gang forældres livsindkomst stiger med en procent, vil barnets livsindkomst stige med 0,4 procent.
Se eksempler
“Man skal tage social arv alvorligt. Både på grund af konsekvenserne for den enkelte, der går glip af muligheder i livet, og for samfundet, der går glip af indtægterne ved at flere tjener mere,” siger privatøkonom i AE-Rådet, Mie Dalskov Pihl.
I undersøgelsen er der regnet på, hvilken indtægt de nu 30-årige ser ud til at få gennem livet efter skat og inklusive overførselsindkomster – sammenlignet med deres forældres indtægt og uddannelse.

Tjen ni millioner på to lægeforældre
Den nemmeste vej til de rigeste ti procent er ikke at starte som flaskedreng og arbejde sig op. Langt de fleste i den øverste ende også er søn af en direktør – eller i hvert fald en med god uddannelse.
Regn ud hvad du og dine børn kommer til at tjene
”Det er jo mange ting, der gør sig gældende. Indtægten hænger ofte sammen med uddannelse, og den har mange undersøgelser jo vist, hænger sammen med forældrenes uddannelsesniveau,” siger Mie Dalskov Pihl.
Niels Ploug har forsket i sammenhængen mellem forældres og børns uddannelser. Han er direktør for personstatistik ved Danmarks Statistik og tilknyttet Det Nationale Center for Velfærd.
“PISA-undersøgelserne peger på, hvor meget børnenes ‘kulturelle kapital’ betyder. Hvor mange bøger familien har, og hvor ofte familien spiser aftensmad sammen. I familier med uddannelser diskuterer man og lægger vægt på færdigheder og værdier, som også giver bonus i uddannelsessystemet,” siger Niels Ploug.
Der er også store forskelle på helt håndgribelige ting i børnenes liv. Har de et sted i hjemmet, hvor de kan læse lektier i fred, og er der nogen at spørge om hjælp?

“Det kan løses med lektiecaféer. Og efter man i mange år forgæves har prøvet at gøre noget ved de sociale forskelle i grundskolen, er det nu en mulighed at se på daginstitutionerne. Børnene skal ikke lære noget konkret fagligt der, men lave de ting, som en almindelig velfungerende familie med overskud gør i hverdagen. Tale sammen og fordybe sig i nye ting,” siger Niels Ploug.

95% af de treårige er i daginstitution – på det punkt har Danmark faktisk en fordel frem for andre, mener Niels Ploug.

i samarbejde med Newspaq

Karrierekick

Skrevet af Karrierekick

KarriereKick er Danmarks førende webportal inden for uddannelse og karriere med særligt fokus på unge af anden etnisk baggrund end dansk

Se alle indlæg af Karrierekick →