KarriereKick
Annonce

Arbejdsliv

Diplomater kritiserer Søvndals fyringsplaner

Af Irene Stelling

Villy Søvndals fyringsplaner får hårde ord med på vejen fra Udenrigsministeriets diplomater.

Vi er oprigtig bekymrede, lyder det

Villy Søvndals fyringsplaner vil skade udenrigstjenesten.
Det mener embedsfolk i Udenrigsministeriet, der nu tager bladet fra munden.
I en intern redegørelse, som Berlingske er kommet i besiddelse af, advarer tillidsrepræsentanterne mod fyringsrunden.
“Vi er oprigtig bekymrende for, hvilken udenrigstjeneste Danmark vil stå tilbage med efter endnu en besparelsesrunde, der denne gang er meget markant, og som ikke mindst synes blot at være én i rækken af flere,” lyder det.
Redegørelsen er forfattet af departementschef Claus Grubes på baggrund af et møde om sparerunden i Udenrigsministeriet i sidste uge.
Besparelserne betyder, at der nedlægges mindst 70 stillinger under Udenrigsministeriet i Danmark. Derudover skal 70 stillinger på ambassader i udlandet omdannes til lokale ansættelser.
Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) vil ikke kommentere sagen, men ministeriets HR-chef Thomas Munk-Larsen siger, at stemningen er trykket.
“Når man er i en sådan proces, er der frustration,” siger han til Berlingske.
Sagen behandles i dag på et møde i regeringens økonomiudvalg.

Karrierekick

Skrevet af Karrierekick

KarriereKick er Danmarks førende webportal inden for uddannelse og karriere med særligt fokus på unge af anden etnisk baggrund end dansk

Se alle indlæg af Karrierekick →