KarriereKick
Kommende events
Annonce

Uddannelse

De unge skal sige deres arbejdsgivere imod, hvis de presser dem over grænsen, mener indehaver af jobsite. Foto: Colourbox

Jobsite: Unge ansatte skal have nosser

Det er kun de unge selv, der kan forhindre, at de udnyttes på arbejdspladsen, lyder det fra unge-jobsite.

Det løser ikke problemet med unge, der udnyttes af arbejdsgiverne, at forældre skal godkende deres børns jobkontrakter.

Det mener Andreas Fabricius, der er indehaver af sitet ungarbejde.dk, der formidler fritidsjob og studiejob til unge mellem 13 og 25 år.

Han kan godt genkende billedet af, at alt for mange unge under 18 år behandles dårligt af deres arbejdsgivere. Men forældrene er ikke redningsplanken.

“Det er ikke selve kontrakten, der er noget galt med. Det er det, at kontrakten ikke bliver overholdt. I forvejen læser mange forældre deres børns ansættelseskontrakter igennem,” siger Andreas Fabricius til Newspaq.

Han mener, at arbejdsgiverne til hver en tid vil forsøge at få maksimalt arbejde for deres penge.

“Arbejdsgivere vil altid have mest muligt ud af de 64 kroner i timen, eller hvad de nu giver. De unge skal derfor have modet og nosserne til at sige dem imod og sige: ‘Det her må jeg ikke ifølge min kontrakt’. Det er der, problemet ligger,” siger Andreas Fabricius.

I Dansk Arbejdsgiverforening er man ikke begejstret for HK’s ide. Her påpeger man, at det ikke er forældrene, der skal udføre arbejdet, men de unge.

130.000 besøger hver måned sitet ungarbejde.dk.

I samarbejde med Newspaq Af Irene Stelling

10. Feb, 2012

Tagged ,

Karrierekick

Skrevet af Karrierekick

KarriereKick er Danmarks førende webportal inden for uddannelse og karriere med særligt fokus på unge af anden etnisk baggrund end dansk

Se alle indlæg af Karrierekick →

Lignende artikler

Skriv kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

RSS I samarbejde med DI