KarriereKick
Annonce

Uddannelse

Græsk spareplan ventes vedtaget. Foto: Colourbox

Græsk mindsteløn får dramatisk hug

Alt tyder på, at Grækenland i morgen vedtager en spareplan, som bl.a. går hårdt ud over lønmodtagere nederst på lønstigen

Den store spareplan, som de græske politikere ventes at vedtage i morgen, kommer til at kunne mærkes blandt de lavest lønnede grækere.

“Mindstelønnen i Grækenland sættes dramatisk ned. Med omkring 20 procent. Der skal spares på de offentlige udgifter, inden for en række områder. Og det er altså oveni de ganske voldsomme besparelser, som Grækenland allerede har været igennem,” forklarer cheføkonom i Sydbank Jacob Graven over for Newspaq.

Samtidig påpeger han, at politikerne reelt har ikke noget andet valg end at skære dybt på alle fronter. Ellers står den på katastrofalt statsbankerot.

Således bliver parlamentet i morgen nødt til at stemme ja besparelser dikteret fra EU, der står klar med en hjælpepakke.

Dermed er der i en vis udstrækning tale om et valg mellem pest eller kolera for de græske politikere.

For befolkningen vender sig i skarpe vendinger og gennem gadekampe mod spareplanerne, men hvis EU-landene onsdag skal blåstemple hjælpepakken på 966 milliarder kroner, så er besparelser påkrævet.

I samarbejde med Newspaq af Thilde Andersen

11. feb, 2012

Tagged ,

Karrierekick

Skrevet af Karrierekick

KarriereKick er Danmarks førende webportal inden for uddannelse og karriere med særligt fokus på unge af anden etnisk baggrund end dansk

Se alle indlæg af Karrierekick →

Lignende artikler