KarriereKick
Annonce

Karriere

Den nye overenskomstaftale på kontor- og lagerområdet er nu indgået. Foto: Colourbox

Overenskomst for 25.000 i hus

Dansk Erhverv, HK Handel og HK privat er i eftermiddag blevet enig om overenskomsten for 25.000 kontor- og lageransatte.

Den sidste af de store overenskomster faldt på plads i eftermiddag, da HK Handel, HK Privat og Dansk Erhverv gav hinanden hånden på den nye aftale.

Og umiddelbart er der tilfredshed at spore i begge lejre.

Direktør i Dansk Erhverv Laurits Rønn er specielt tilfreds med, at aftalen er økonomisk ansvarlig.

“I lighed med de øvrige overenskomster er der tale om en økonomisk ansvarlig aftale, som vil være med til at styrke konkurrenceevnen og dermed bevare arbejdspladser i virksomhederne. Desuden er det lykkes at bevare fleksibiliteten i overenskomsten, hvilket også vil bidrage positivt til konkurrenceevnen,” siger han.

HK havde på forhånd ønsket et opgør med den såkaldte 50 procents regel, hvilket dog ikke lykkedes. Alligevel er der tilfredshed med aftalen, da opgøret med reglen nu er skudt i gang.

“Vi er tilfredse med resultatet, selvom det er meget stramt – især uddannelsesbestemmelserne og muligheden for at vælge flere tillidsrepræsentanter. Desuden har vi taget flere skridt for at komme 50 % reglen til livs, også i forhold til industriforliget,” siger formand for HK HANDEL Jørgen Hoppe og formand for HK/Privat, Simon Tøgern i en fælles udtalelse.

Forliget indeholder blandt andet en etablering af uddannelsesambassadører, der skal tage rundt på arbejdspladser og inspirere til øget efteruddannelse.

HK og Dansk Erhverv har desuden aftalt månedlige møder, hvor problemstillingerne med 50 procents reglen skal drøftes.

Medlemmerne kan desuden se frem til en forhøjelse af pensionsbidraget under barselsorlov. Desuden starter pensionsopsparingen nu allerede fra de ansatte er 18 år mod 20 år nu.

I samarbejde med Newspaq af Kasper Kristensen

05. mar, 2012

Tagged , , ,

Karrierekick

Skrevet af Karrierekick

KarriereKick er Danmarks førende webportal inden for uddannelse og karriere med særligt fokus på unge af anden etnisk baggrund end dansk

Se alle indlæg af Karrierekick →

Lignende artikler