KarriereKick
Annonce

Arbejdsmiljø

Folk, der stjæler syltede agurker og hakkede tomater går hårde tider i møde. Supermarkederne fordobler antallet af overvågningskameraer i butikkerne.

Supermarkederne øger overvågningen

Supermarkederne mister årligt 3 milliarder kroner på tyverier. Nu bliver selv blomsterfrø og tyggegummi udstyret med en tyverialarm.

Hverdag bliver 14 butikstyve taget alene i hovedstadsområdet. Det betyder, at der på årsplan bliver anmeldt mere end 5.000 butikstyverier bare i København – det er 56 procent flere end for fem år siden.

Den danske detailhandel mister årligt tre milliarder kroner på tyverier, og det vil branchen gøre noget ved. Et stigende antal butikker benytter sig derfor af private vagtfirmaer.

Coop, der står bag kæder som Kvikly, SuperBrugsen og Fakta, har samtidig t øget tv-overvågningen.

“Vi har sat kameraer op ved indgangspartierne, og også ude ved lagrene og ved ramper”, siger Jens Jacob Andersen, der er koncern risk manager i Coop Danmark til Berlingske Business. “Det betyder, at vores medarbejderes sikkerhed øges betragteligt”.

Han mener, at kameraerne ikke kun gør det nemmere at fange tyven, men samtidig har en præventiv effekt.

Dagligvarekæden Løvbjerg nøjes ikke med overvågning, men sætter også alarmer på stadigt flere varer. Koncernen har fordoblet udgifterne til overvågning og tyverisikring de sidste tre år.

Direktør Frank Andersen siger til Berlingske, at selv tyggegummi og blomsterfrø bliver tyverisikret, samtidig med at antallet af kameraer per butik er blevet fordoblet. I hver Løvbjerg-butik holder 32 kameraer nu øje med de handlende.

Ifølge Berlingske er det frem for alt afrikanere og østeuropæere, der har sørget for, at antallet af butikstyverier i hovedstaden er røget i vejret.
Dansk Folkeparti kaldte i går justitsminister Morten Bødskov (S) i samråd, og Peter Skaarup foreslår, at Danmark genoptager grænsekontrollen.

Kilde: Berlingske

I samarbejde med Newspaq af Frauke Giebner

11. apr, 2012

Tagged , ,

Karrierekick

Skrevet af Karrierekick

KarriereKick er Danmarks førende webportal inden for uddannelse og karriere med særligt fokus på unge af anden etnisk baggrund end dansk

Se alle indlæg af Karrierekick →

Lignende artikler