KarriereKick
Annonce

Fokus

Når jobbet ikke vil komme til dig, må du komme til jobbet. Eksempelvis ved at tage til Sverige, hvor manglen på ingeniører og sygeplejersker er stor. Foto: Colourbox

Unge arbejdsløse skal tage til udlandet

Mere end halvdelen af danskerne mener, at unge ledige skal flytte for at få job – enten til andre regioner eller til et andet land.

I stedet for at slå tiden ihjel på jobcentret eller masseproducere ansøgninger til vilkårlige stillinger, skal unge arbejdsløse pakke deres kufferter.
Det er holdningen blandt mere end halvdelen af danskerne i en rundspørge, som YouGov har lavet for Metroxpress.

53 procent mener, at de unge skal være parate til at flytte til andre dele af landet – for hvis der mangler ingeniører i Tarm i Sydvestjylland, nytter det intet, at ingeniørerne bygger spaghettitårne på aktiveringskurser på Vesterbro.

Hver tiende synes desuden, at ledige nyuddannede skal tage på jobjagt i udlandet.

En af dem, der har søgt både job og luftforandring i udlandet er 26-årige Mathias Ottesen. Han blev cand.scient.pol fra Aalborg Universitet for et halvt år siden, og har siden søgt job uden at blive kaldt til en eneste samtale.

Så besluttede hans sig for at tage til Sverige.

“Jeg havde mange betænkeligheder ved at tage af sted. Men det var rart at komme ud af det vakuum, man føler sig i som ledig derhjemme. At få sit overlevelsesinstinkt taget i brug igen og få en hverdag med udfordringer,« siger han til Metroxpress.

På mindre end to måneder har han allerede fået en håndfuld jobtilbud, som han dog har takket nej til, fordi han har følt sig overkvalificeret.

Selv om drømmejobbet endnu ikke er dukket op, får Mathias Ottesen en masse ud af at søge job uden for landets grænser.

“Derhjemme bliver hverdagen meget ensformig, og man kommer til at mangle udfordringer. Her er der 10.000 ting at lære, og jeg lever livet fra dag til dag på den gode måde. Det kræver meget, og man føler sig mere ansvarlig”.

Man kan tage sine dagpenge med til udlandet i tre måneder. Hvis Mathias Ottesen ikke finder sit drømmejob inden 15 maj, må han tage hjem igen – eller nøjes med et arbejde, der ikke helt svarer til forventningerne.

Kilde: Metroxpress

I samarbejde med Newspaq af Frauke Giebner

11. apr, 2012

Tagged , ,

Karrierekick

Skrevet af Karrierekick

KarriereKick er Danmarks førende webportal inden for uddannelse og karriere med særligt fokus på unge af anden etnisk baggrund end dansk

Se alle indlæg af Karrierekick →

Lignende artikler