KarriereKick
Annonce

Debat og blogs

Indvandrekvoten på arbejdmarkedet

Du har sikkert hørt det før “Unge indvandrere afbrænder biler og container i Vollsmose”, ”17 årig indvandrer skudt i Brøndby” og ”Indvandrere i slagsmål med rockere” Det er nyheder som disse, der rydder forsiderne og bliver vist i den bedste sendetid. I stedet for seriøs journalistisk der har til formål at oplyse den danske befolkning kan disse nyhedsindslag bedst kategoriseres som underholdnings-tv, der spreder frygt og foragt i de danske hjem.

Der er en lang historie bag hver af disse historier. En historie om afmagt, marginalisering, frustration og forsømt barndom. Men lad os for en kort stund antage at verden er sort og hvid. Lad os underlægge det dominerende synspunkt at der kun findes god og ond – intet ind i mellem.
Lad os forestille os at indvandrende (med en ikke vestlig baggrund) kan opdeles i 2 grupper. Den ene gruppe der lever op til den “stereotype” medierne har skabt. Gruppen, som præger medierene med de ovennævnte overskrifter. Den anden gruppe er overset i medierne, gruppen der rent faktisk ender ud på landets universiteter.

Så er spørgsmålet blot – Hvorfor er der ikke fokus på den gruppe? Indslag om hvad de har opnået og hvilke former for udfordringer de står overfor? Emnet “indvandrere” bør belyses fra flere aspekter for at kunne præsentere et mere nuanceret billede. Det gøre den bare ikke!

“Hej jeg hedder Aysha/Amina/Ali/Ahmed og nej mit problem er ikke tvangsægteskab, bandekriminalitet eller vold. Til gengæld er jeg bekymret for om hvorvidt mine anstrengelser med at komme igennem en lang videregående uddannelse vil blive anderkendt og mine kompetencer værdsat på lige fod med mine etnisk danske venner.”

Udfordringer igennem uddannelsesforløbet for en typisk ung nydansker.

Folkeskolen: (6 – 16 år)
Alle er forpligtede til at sende deres børn i folkeskole og derfor afspejler deres deltagelse også antallet af indvandrere i samfundet. Men blot fordi børn går i skole, betyder det ikke at de får fuldt udbytte af deres skolegang. Jo højere klassetrin desto flere faglige udfordringer, og desværre er der mange der står af grundet få støttende ressourcer. Men hvis der nu sættes fokus på den del der alligevel formår at overvinde udfordringerne i en relativ ung og umoden alder, vidner det om en vilje og kampgejst. Denne gruppe af unge, er dem der ikke faldt igennem og blev fanget af kriminaliteten uden for deres dør, færdiggøre folkeskolen på lige fod med deres danske venner med ligeså gode eller bedre resultater og ønsker at begå sig videre i uddannelses systemet.

Gymnasiet: (16 – 19 år)

Beslutningen om at udvide ens faglige horisont fører dem videre på landets gymnasier. Mange af de nye danske medstuderende har dog stadig flere ressourcer med i form af ballast fra deres bagland. Denne ”indvandre” gruppe har stadig de samme vilkår som dem de havde i folkeskolen, og alligevel trodser de endnu engang omstændighederne ved at få studenterhuen, studenterbeviset og en tur i studentervognen. Mens mange andre valgte at leve livet og nyde ungdommen valgte de i stedet at bruge deres sommer på søge ind på landets universiteter. Planlægningen af en 4 måneder lang ferie bliver udskiftet med en 4 måneder lang spekulation om hvorvidt deres ønsker til videregående uddannelse vil gå i opfyldelse.

Universitetet: (19 – 24 år)

De får plads på KU, CBS, SDU eller AU, og til det også en medfølgende selvtillid og selvbevidsthed om at hårdt arbejde, et højt ambitionsniveau og en indre fightervilje er nok til at få dem igennem.
De har valgt tunge akademiske uddannelser og udfordringer er der mange af, alligevel formår de at nå længere end mange af de andre de tidligere har delt klasseværelse med. De får oplevet seriøse nedture mens de i lige så høj grad får de små succes oplevelser for hver gang de levere positive resultater. Læsning, opgave løsning, eksaminer og alt andet der høre til studielivet får de formået at komme igennem. De stresser over bogstaver og tal og ikke over at blive taget af politiet grundet kriminelle gerninger.

Job: (24 + )
Selvom de har kæmpet hårdt, vist viljestyrke, haft succes og gå på mod, selvom de har opnået positive resultater mod forventning, og selvom de har haft oddsene imod sig igennem uddannelses systemet, har virksomhederne ikke plads til dem.
Disse unge mennesker kan på trods af deres hårde slid få lov til at gå ledigt rundt

Kan det virkelig være rigtigt at så talentfulde unge mennesker skal kæmpe sig igennem uddannelses systemet for at ende i ledighed, der er højere end deres etnisk danske venners? Disse unge mennesker har trodset den samfundsmæssige skepsis og modsat deres forældre og andre ”indvandrer” venner formået at få sig en lang videregående uddannelse, for hvad? I stedet for anerkendelse og accept præsenteres de unge for udfordringer i form af arbejdsløshed og skepsis omkring deres kunnen.

Mulighederne bør være lige både for etnisk danske og ikke etnisk-danske kandidater.
Et overset emne er at uddannede unge ”indvandrer” har noget helt andet med i bagagen, nemlig kompetencer der gør dem i stand til at håndtere pres og udfordringer anderledes end mange andre. Deres indsigt og forståelse for samfundets struktur og deres gode erfaringer med at omdanne begrænsninger til muligheder er blandt andet nogle af de kvaliteter der bør føres frem.

Indlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.
Af Ambreen og Jamal

Karrierekick

Skrevet af Karrierekick

KarriereKick er Danmarks førende webportal inden for uddannelse og karriere med særligt fokus på unge af anden etnisk baggrund end dansk

Se alle indlæg af Karrierekick →