KarriereKick
Annonce

Uddannelse

Køn og alder har ingen betydning for bedømmelsen af lederens kvaliteter i undersøgelsen. Foto: Colourbox

Hver tredje medarbejder dumper deres leder

Hver tredje danske medarbejder synes, at deres leder gør sit arbejde for dårligt, viser en ny undersøgelse.

Mange danskere er utilfredse med deres nærmeste leder.

Det viser tal fra en undersøgelse fra konsulentvirksomheden Ennova, der bygger på svar fra 5700 medarbejdere.

Hver tredje medarbejder giver i undersøgelsen udtryk for, at deres nærmeste leder ikke er dygtig nok.

– Dårlig ledelse er hårdt for de medarbejdere, det går ud over. Men dårlig ledelse er også en rigtig dårlig forretning for virksomheden. Det koster dyrt i form af lav kundetilfredshed, stort sygefravær og høj medarbejderomsætning, siger direktør Henrik D. Sørensen fra Ennova.

De dårlige ledere mangler et bredt sæt af basale ledelsesmæssige kompetencer, mener medarbejderne ifølge Henrik D. Sørensen.

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet siger, at der ifølge andre undersøgelser generelt er forskelle på medarbejdernes vurdering af lederne i den private og offentlige sektor, hvor den offentlige sektor scorer lavest.

– Typisk er medarbejderne skeptiske over for, om lederen har kompetencerne til at lede. Nogle medarbejderne synes, at lederne styrer for meget og blander sig i for meget, mens andre mener, at der er for lidt ledelse, siger han.

Køn og alder har ingen betydning for bedømmelsen af lederens kvaliteter i undersøgelsen fra Ennova, der hvert år laver undersøgelsen kaldet EEI.

Ledere i staten får i undersøgelsen en smule højere karakterer i andre sektorer, mens der også er store forskelle i den private sektor. Her er det især “handel og service” sammen med “industrien”, at lederne får dårlige karakterer.

Også blandt lederne selv er der kritik af deres nærmeste chef. Her mener hver tredje også, at deres leder har utilstrækkelige ledelseskompetencer.

I samarbejde med Newspaq af Nyhedsbureauet Newspaq

02. maj, 2012

Tagged ,

Karrierekick

Skrevet af Karrierekick

KarriereKick er Danmarks førende webportal inden for uddannelse og karriere med særligt fokus på unge af anden etnisk baggrund end dansk

Se alle indlæg af Karrierekick →

Lignende artikler