KarriereKick
Annonce

Arbejdsliv

En god dag i solen med at gøre kommunens parker indbydende, hjælp på det lokale teater eller noget helt tredje. Folk på overførselsindkomst skal have muligheden for frivilligt arbejde, mener kommune. Foto: Colourbox

Kommune: Lad kontanthjælpsmodtagere arbejde

Gladsaxe Kommune vil nu lade folk på overførselsindkomster arbejde frivilligt uden at blive straffet økonomisk.

Skift de lange dage derhjemme ud med frivilligt arbejde i kommunen.

Det skal nu være muligt for efterlønnere, dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere at arbejde frivilligt uden at blive straffet eller blive trukket i deres ydelse.

Gladsaxe Kommune er klar til et forsøg med frivilligt arbejde. Det skal udvikle borgernes kompetencer, som man så det i 1980’erne, mener kommunen.

– Erfaringerne fra 1980’erne, hvor arbejdsløsheden sidst var stor, viser, at rigtig mange mennesker fik udviklet deres kompetencer væsentligt gennem frivilligt arbejde, og at mange senere fik arbejde eller blev selvstændige på baggrund af de erfaringer, som de fik fra deres frivillige indsats, siger Serdal Benli (SF), formand for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i Gladsaxe Kommune.

Gladsaxe Kommune har muligheden som frikommune til over en fireårig periode at søge om at gennemføre frikommuneforsøg.

– Vi har kort sagt et mål om, at ingen laver ingenting, og her er dette projekt et rigtig godt supplement til den øvrige indsats på området, siger Serdal Benli.

Gentofte Kommune er også frikommune og det planlægges, at forsøget med frivilligt arbejde gennemføres i 2013.

I samarbejde med Newspaq af Anders Lind Jørgensen

10. maj, 2012

Tagged , ,

Karrierekick

Skrevet af Karrierekick

KarriereKick er Danmarks førende webportal inden for uddannelse og karriere med særligt fokus på unge af anden etnisk baggrund end dansk

Se alle indlæg af Karrierekick →

Lignende artikler