KarriereKick
Annonce

Uddannelse

Regeringens skattereform kommer til at koste de ledige, men til gengæld får pensionisterne flere penge på lommerne med ænding af ældrechecken og pensionstillæg. Foto: Colourbox.com

Ledige skal betale regeringens skattereform

Førtidspensionister samt modtagere af dagpenge og kontanthjælp mister tre milliarder kroner på skattereform.

Førtidspensionister, dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere vil sammenlagt miste tre milliarder kroner i regulering af deres ydelser over de næste ti år.

Det lægger regeringen op til i sit udspil til en skattereform.

Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) siger til Berlingske, at det skal sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde.

- Når lønmodtagerne har tilsluttet sig overenskomster med reallønstilbagegang, så mener jeg også, at man bør tage på sig som politiker, at gennemføre en lidt langsommere stigning af overførselsindkomsterne, siger Thor Möger Pedersen til avisen.

Overførselsindkomster reguleres i dag efter lønudviklingen. Men med regeringens udspil vil en kontanthjælpsmodtagers gennemsnitlige stigning i indkomst over de næste 10 år falde fra en stigning på 179 kroner til 130 kroner om måneden efter skat.

En dagpengemodtager vil ifølge Berlingske opleve, at stigningen falder til 228 kroner om måneden fra 296 kroner.

Skatteministeren mener, at en skattereform, som gør det mere attraktivt at arbejde vil sætte gang i hjulene.

På tirsdag præsenterer regeringen sit samlede udspil til en skattereform. Flere elementer af udspillet er allerede sluppet ud. Men ikke alt er bekræftet af regeringen.

Blandt andet ventes regeringen at foreslå en stigning i beskæftigelsesfradraget, en reduktion af boligejernes rentefradrag og at give virksomheder mulighed for at afskrive 115 procent på investeringer i produktionsudstyr 2012 og 2013 for at skabe flere job.

I samarbejde med Newspaq af Nyhedsbureauet Newspaq

27. maj, 2012

Tagged ,

Karrierekick

Skrevet af Karrierekick

KarriereKick er Danmarks førende webportal inden for uddannelse og karriere med særligt fokus på unge af anden etnisk baggrund end dansk

Se alle indlæg af Karrierekick →

Lignende artikler

Skriv kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

RSS I samarbejde med DI
  • Frihandelsaftale med USA rummer 20.000 flere danske job
    Mere dansk eksport i størrelsesordenen op til 25 milliarder kroner vil også betyde flere job herhjemme med en kommende frihandelsaftale mellem EU og USA. Men på længere sigt vil aftalen også kunne styrke danske virksomheder i konkurrencen med Kina, vurderer DI. […]
  • Målstyring. Ingen ved, hvor folkeskolen skal hen
    Lærere og ledere skal blive bedre til at holde fokus på målet med undervisning. Det bør politikerne skrive sig bag øret i de aktuelle skoleforhandlinger. […]
  • Drop papirarbejdet til det offentlige
    Er du selvstændig med en lille virksomhed, eller er du medlem af en organisation eller forening med et CVR-nummer? Så kan du snart ikke længere skrive breve eller indberette moms og den slags på papir til det offentlige. På 65 af landets kommunale biblioteker kan du få personlig vejledning til selvbetjening på nettet. […]
  • Kom med i Danmarks første eksportkanon
    I 2006 sparkede Danmarks første kulturkanon gang i kulturdebatten. I år er turen kommet til debatten om, hvad vi skal leve af i fremtiden. Derfor har Udenrigsministeriet bedt Mandag Morgen samle førende eksperter og fremtrædende erhvervsledere for at lave en kanon over de 30 største danske eksportbedrifter. […]