KarriereKick
Annonce

Samfund og Politik

Ligelønsnævnet blev officielt nedsat 1. juni sidste år. Men der er ingen sager for tiden. Foto: Colourbox

Ligelønsnævn har nul sager

Et nævn, der skal afgøre sager om underbetaling af kvinder i industrien, er helt uden arbejde. CO-industri ærgrer sig.

Det er en temmelig flad fødselsdagsfest, som Ligelønsnævnet under CO-industri og Dansk Industri nu kan fejre.

Et år efter etableringen af nævnet, der skal afgøre sager om underbetaling af kvinder i landets industrivirksomheder ligger antallet af sager på et rundt nul.

Det skriver Fagbladet 3F.

Hos lønmodtagerne i CO-industri er ærgrelsen tydelig.

– På mange arbejdspladser er der ikke tradition for at tale om løn. Og for funktionærer sker der ofte individuelle forhandlinger, som gør det svært at gennemskue, hvad andre får i løn, siger konsulent Naja Christy til Fagbladet 3F.

Omvendt er der ikke samme bekymring blandt arbejdsgiverne i DI. Der er ingen grund til at råbe vagt i gevær, fordi nævnet indtil videre har været arbejdsløst, mener chefkonsulent Sannie Tvermoes.

– Det er ikke nødvendigvis et succeskriterium, at der er mange sager i nævnet. Det kan jo være fordi, de bliver løst i det almindelige fagretlige system. Men det er godt, at vi har nævnet, hvis der skulle opstå et behov, siger hun til Fagbladet 3F.

Nogle sager om ligeløn bliver behandlet i Arbejdsretten, mens andre igen foregår ved civile domstole. Nævnet skulle samle sagerne under en hat.

I samarbejde med Newspaq af Oliver Batchelor

01. jun, 2012

Tagged ,

Karrierekick

Skrevet af Karrierekick

KarriereKick er Danmarks førende webportal inden for uddannelse og karriere med særligt fokus på unge af anden etnisk baggrund end dansk

Se alle indlæg af Karrierekick →

Lignende artikler