KarriereKick
Annonce

Uddannelse

Finansminister Bjarne Corydon (S) skal lytte til Venstre, mener Dansk Metal. Foto: Lars Bertelsen

Løkkes skat-forslag vækker job-jubel

Venstres forslag om bedre muligheder for at afskrive indkøb af nye maskiner vækker jubel hos Dansk Metal.

De første spæde skridt i skatteforhandlingerne er endt med, at regeringen og Venstre nu skal mødes igen i morgen.

Her skal der ikke tales om skattereformen, men om ét specifikt emne, nemlig såkaldte straksafskrivninger, som fungerer som en særlig skatterabat til virksomheder.

Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen vil have regeringen til at skrue op for muligheden for afskrivninger.

- Kan vi blive enige om at lave straksafskrivninger på en måde, der kan løsrives fra skat, så er vi positive, siger han.

I Dansk Metal jubler cheføkonom Allan Lyngsøe Madsen, fordi det vil få virksomhederne til at investere mere.

- Det betyder, at de får en motivation til at investere, fordi virksomhederne får et incitament til at investere nu og ikke vente. Det betyder så, at virksomhederne skal ansætte flere folk, der skal betjene maskinerne, siger han til Newspaq.

Straksafskrivningerne betyder, at virksomhederne hurtigt efter indkøb af maskiner kan afskrive en del af købet og spare penge i skat.

- Jo længere tid man venter med at få det her gennemført, jo mere risikerer man at virksomhederne stiller sig på bagbenene. Hvis man venter for længe, så stopper man nye investeringer, siger Allan Lyngsøe Madsen.

Lars Løkke Rasmussen er af samme opfattelse. Tid er penge og tager det for længe vil investeringslysten dale brat.

- Vi mødes allerede i morgen om det særskilt, da forslaget sætter al investering i stå, til der er kommet en afklaring, siger Lars Løkke Rasmussen (V) efter lørdagens møde med finansminister Bjarne Corydon (S) ifølge Ritzau.

I samarbejde med Newspaq af Maria Bendix Olsen

02. jun, 2012

Tagged , ,

Karrierekick

Skrevet af Karrierekick

KarriereKick er Danmarks førende webportal inden for uddannelse og karriere med særligt fokus på unge af anden etnisk baggrund end dansk

Se alle indlæg af Karrierekick →

Lignende artikler

Skriv kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

RSS I samarbejde med DI
  • Aftale om indsats mod ulovlig cabotage
    Regeringen har i dag indgået en aftale om en forstærket indsats mod den ulovlige cabotage. Aftalen er en opfølgning på arbejdet i det såkaldte cabotageudvalget. Det hilser DI Transport velkomment. […]
  • Ledige holdes fast i systemet
    Aftalen om en ny indfasning af dagpengereformen er blot med til at holde de ledige fast på offentlige ydelser, peger DI på. […]
  • Asien trækker eksporten
    Udsigterne til vækst på Danmarks nære eksportmarkeder vil fortsat skuffe de kommende år, viser ny prognose fra DI. […]
  • Topmøde i Bruxelles: Fokus på energi og skat
    Stats- og regeringscheferne mødes i morgen til et ekstraordinært topmøde som bl.a. har energi og skat på dagsordenen. […]