KarriereKick
Annonce

Uddannelse

Ofte er der alt for få ansøgere til stillinger på universiteterne. Foto: www.colourbox.com

Universiteter sjusker med stillingsopslag

Landets universiteter bliver i en ny rapport kritiseret for at være for dårlige til at slå stillinger op. Minister håber, de retter ind.

Ansøgerne til stillinger som professorer og lektorer på landets universiteter kan ofte tælles på kun en enkelt finger.

For universiteterne er alt for dårlige til at slå nye job op.

Det fastslår en ny rapport fra Det Forskningspolitiske Råd, der består af flere anerkendte danske forskere og rådgivere for uddannelsesministeren.

Det skriver Berlingske.

Til omkring halvdelen af alle stillingsopslag er der kun en enkelt kvalificeret ansøger, fastslår rapporten. Opslagene er ofte for snævre, siger rådets næstformand, Marie-Louise Nosch.

- De er lidt for præcise. Mange ansøgere vil opleve, at et opslag er slået så smalt op, at de tænker, at universiteterne allerede har de ansøgere, de gerne vil have, siger hun til Berlingske.

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) siger, at han håber på, universiteterne lytter “opmærksomt” til Det Forskningspolitiske Råd.

- Jeg er opmærksom på, at der er en problemstilling, som kan kræve, at der bliver gjort noget, siger han.

I samarbejde med Newspaq af Oliver Batchelor

14. jun, 2012

Tagged ,

Karrierekick

Skrevet af Karrierekick

KarriereKick er Danmarks førende webportal inden for uddannelse og karriere med særligt fokus på unge af anden etnisk baggrund end dansk

Se alle indlæg af Karrierekick →

Lignende artikler

Skriv kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

RSS I samarbejde med DI