KarriereKick
Annonce

Uddannelse

De cirka 5000 arbejdspladser i Danmark skal ifølge Udenrigsministeriets beregninger skabes over de kommende år, hvor det er regeringens ambition at fordoble den danske eksport til Kina fra 15 milliarder kroner om året til 30 milliarder kroner om året. Foto: Colourbox

Kina-penge giver 5000 nye job

Dansk eksport til kineserne vil skabe tusindvis af arbejdspladser, viser beregninger fra Udenrigsministeriet.

Efter den kinesiske præsident Hu Jintaos besøg i Danmark i sidste uge er der godt nyt på vej til de mange tusinde danskere, som er uden arbejde.

Op mod 5000 arbejdspladser anslår Udenrigsministeriet i nye beregninger, at den øgede danske eksport til Kina vil skabe i de kommende år. Det skriver Information.

Udenrigsministeriets vurdering vækker begejstring hos handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF).

- Det er vigtigt, at vi også sørger for, at der kommer danske arbejdspladser ud af vores samarbejde med Kina. At vi over de kommende år skaber tusindvis af arbejdspladser, fordi danske virksomheder eksporterer mere til Kina, vil styrke de danske virksomheder.

- Det kommer forhåbentlig danskerne til gavn i form af nye job og fastholdelse af eksisterende job, siger hun til Information.

De cirka 5000 arbejdspladser i Danmark skal ifølge Udenrigsministeriets beregninger skabes over de kommende år, hvor det er regeringens ambition at fordoble den danske eksport til Kina fra 15 milliarder kroner om året til 30 milliarder kroner om året.

Fordoblingen skal ske inden for de kommende fem år. I forvejen regner ministeriet med, at de 15 milliarder kroner i årlig eksport til Kina sikrer omkring 10.000 danske arbejdspladser.

- Det er altafgørende, at vi får øget eksporten til Kina. Over 70 procent af vores eksport er til vores nærmarkeder i Europa, men der vil væksten ikke være de kommende år.

- Den vil blandt andet være i Kina, og derfor skal vi have fodfæste andre steder i verden, siger Pia Olsen Dyhr.

De danske arbejdspladser bliver eksempelvis skabt, når Arla indgår en aftale med et af Kinas største mejeriselskaber, China Mengniu Dairy Company Limited, om at udbrede Arlas produkter, så Arla får adgang til flere kinesiske forbrugere.

Den aftale skal frem mod 2016 femdoble Arlas omsætning på det kinesiske marked fra 700 millioner kroner til 3,5 milliarder kroner.

I samarbejde med Newspaq af Newspaq-Ritzau

21. jun, 2012

Tagged ,

Karrierekick

Skrevet af Karrierekick

KarriereKick er Danmarks førende webportal inden for uddannelse og karriere med særligt fokus på unge af anden etnisk baggrund end dansk

Se alle indlæg af Karrierekick →

Lignende artikler

Skriv kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

RSS I samarbejde med DI
  • Muldvarpen skal frem jorden rundt
    Ti udfordringer går ifølge Børsen igen, ligegyldigt hvor i verdens vækstlande, virksomheder vil etablere sig. […]
  • Rejs ud og bliv i Danmark
    Danske virksomheder skal blive ude på de nye markeder, etablere sig, bruge deres styrker og skabe nye muligheder og mere forretning. Men operere ud fra en stærk og konkurrencedygtig base i Danmark, var budskabet, da DI bød velkommen til konferencen Jorden Rundt. […]
  • Vælg uddannelse med både hjerne og hjerte
    Det er ikke ligegyldigt, hvilken uddannelse de unge i disse dage vælger. Tendensen er, at mange udelukkende vælger efter hjertet og dermed risikerer at blive uddannet til arbejdsløshed. Derfor opfordrer DI de unge til også at tage hjernen med på råd. […]
  • Urimeligt angreb på DI?s grønne tilgang
    Vi er uforstående over for det helt urimelige angreb på Dansk Industri, som Bendt Bendtsen lægger navn til i Berlingske den 18. juni, 2013. […]