KarriereKick
Annonce

Arbejdsmiljø

De såkaldte beer girls, som skal fremme salget af Carlsberg i Cambodja, er både løn- og drukførende. Foto: Nigel Roddis, Reuters

Carlsbergs ølpiger fører på løn og druk

Carlsbergs beer girls i Cambodja har fået et gevaldigt lønløft. Men det har også givet drukproblemer.

Carlsbergs såkaldte beer girls i Cambodja drikker alt for meget på arbejde.

Ølsalget i Cambodja er i kraftig vækst. Det skyldes ikke mindst de glade ølpiger, der arbejder som levende reklamesøjler på udendørs restauranter og barer med at skaffe mandlige kunder til.

Men livet er hårdt. Ofte sætter pigerne sig sammen med kunderne og drikker en øl. Det sker ikke bare én gang men mange gange i løbet af en arbejdsdag.

Resultatet er, at seks ud af ti beer girls svarer, at de indimellem er berusede på arbejde.

Det viser den seneste rapport fra Indochina Research for 2011, som netop er offentliggjort, skriver epn.dk.

Godt nok tjener Carlsbergs beer girls 50 procent mere end piger, der reklamere for andre firmaer.

Det store ølforbrug skyldes bl.a., at pigerne er provisionslønnet. Det betyder, at lønnen i høj grad afhænger af, hvor meget de sælger, og så er det fristende at sætte sig ved kundens bord og lige skylde en grøn falske ned.

Carlsberg mener dog ikke, at det er forkert at sammensætte lønnen, så en del er kommission.

“Beer Promoters (beer girls, red.) er sælgere, og en stor del af lønnen baseres på bonus. Det er ikke sikkert, at den nuværende fordeling mellem basis- og bonusløn er den optimale. Det er blandt andet det, vi skal bruge rapporten til. Efter lønforhandlingerne sidste år har vi i 2012 hævet basislønnen betydeligt,” siger senior vice president Anne-Marie Skov, der er ansvarlig for Carlsberg Gruppens kommunikation, ifølge epn.dk.

Der er omkring 5.000 beer girls i Cambodja. De er alle klædt i uniformer svarende til det bryggeri, de arbejder for.

I samarbejde med Newspaq af Irene Stelling

21. jun, 2012

Tagged

Karrierekick

Skrevet af Karrierekick

KarriereKick er Danmarks førende webportal inden for uddannelse og karriere med særligt fokus på unge af anden etnisk baggrund end dansk

Se alle indlæg af Karrierekick →

Lignende artikler