KarriereKick
Annonce

Karriere

Der er langt mellem kasseapparaterne på landets værtshuse. Foto: Colourbox

Skat afslører værtshuse uden kasseapparat

Skat har besøgt 72 værtshuse i det nordjyske, og næsten hver femte havde intet kasseapparat eller udstedte forenklede fakturaer.

Værtshuse, restauranter, bordeller og natklubber i det nordjyske har været udsat for Skats årvågne øje.

Skat Nordjylland var været på uanmeldt besøg på 130 virksomheder i nattelivet. Og resultatet er rystende, siger afdelingsleder John Lundgaard Pedersen og fortsætter:

– Vi har besøgt 72 værtshuse og næsten hver femte havde hverken kasseapparat eller udstedte forenklede fakturaer. Det undrer os, at så mange virksomheder ikke følger reglerne, når de før aktionen har fået vejledning om reglerne, siger han.

Inden aktionen gik i gang, fik 2.700 værtshuse og diskoteker i hele Danmark et vejledningsbrev, hvor det grundigt blev beskrevet, hvilke krav der er til virksomhedens registrering af omsætningen. I Nordjylland fik 321 værtshuse/diskoteker et vejledningsbrev.

Udover de manglende kasseapparater var der seks steder, hvor der ikke var styr på de ansatte, og de får nu et pålæg om at føre logbog. Et sted havde logbog, men udfyldte den ikke korrekt og får nu en bøde.

På to af bordellerne var det nødvendigt at tilkalde politiet, da der var mistanke om illegal arbejdskraft. Det resulterede i, at Nordjyllands Politi måtte anholde to personer og tage dem med.

– Vi fortsætter med at lave stikprøvekontroller løbende i samme branche, og de samme virksomheder kan forvente, at vi besøger dem igen til efteråret, siger John Lundgaard Pedersen

Aktionen er en myndighedsaktion, hvor både Skat, kommunerne, arbejdsmarkedsstyrelsen og politiet deltager.

I samarbejde med Newspaq af Irene Stelling

21. jun, 2012

Tagged

Karrierekick

Skrevet af Karrierekick

KarriereKick er Danmarks førende webportal inden for uddannelse og karriere med særligt fokus på unge af anden etnisk baggrund end dansk

Se alle indlæg af Karrierekick →

Lignende artikler