KarriereKick
Annonce

Uddannelse

- Jeg vil gerne vide, hvordan Venstre får reformen til at hænge sammen, så den ikke pumper et hul i statskassen. Det har de indtil videre ikke været i stand til, siger Bjarne Corydon. Foto: Lars Bertelsen

Corydon: V-udspil er hullet som en si

Venstres skatteudspil slår hul i statskassen og er socialt skævt, siger finansminister Bjarne Corydon.

Venstres skattelettelser slår et kæmpestort hul i statskassen, fordi de ikke er fuldt ud finansierede. Samtidig slår de socialt skævt, fordi rige danskere tilgodeses fremfor almindelige lønmodtagere.

Det fastslår finansminister Bjarne Corydon (S) før fredagens møde med Venstres forhandlere.

– Jeg har bare én bekymring med Venstre: De kommer ind af døren og siger: Ja til skattelettelser og nej til finansiering. Det er uansvarligt. Jeg er meget spændt på, hvordan de vil finde pengene, siger finansministeren.

Han afviser, at regeringens skattereform kun hænger sammen med en bonus på 10 milliarder kroner i 2013, fordi man fremrykker skat på kapitalpensioner. Ellers mangler der 5,5 milliarder kroner ifølge Venstres fhv. finansminister Claus Hjort Frederiksen.

Fra klimatopmødet i Rio de Janeiro sagde Venstres formand Lars Løkke Rasmussen torsdag, at Venstre vil forhandle. Det skete, efter De Konservatives leder Lars Barfoed opfordrede Venstre til ikke at overlade skattereformen til Enhedslisten.

I forhandlingerne vil Venstre hverken forringe rentefradraget eller beskære folkepensionen med 13.600 kroner for rige pensionister. Det undrer finansministeren.

– Jeg vil gerne vide, hvordan Venstre får reformen til at hænge sammen, så den ikke pumper et hul i statskassen. Det har de indtil videre ikke været i stand til, siger Bjarne Corydon.

Skattereformen skal på plads før sommerferien, så danskerne får skattelettelser fra nytår, fastslår finansministeren.

– Venstre skår et hul i statskassen. Det giver større underskud. Det kan ikke betvivles. De flytter gevinsten væk fra almindelige lønmodtagere op mod de allerhøjeste indkomster, siger Bjarne Corydon.

Venstre slår et hul i statskassen på seks milliarder kroner, fastslår han.

I samarbejde med Newspaq af Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq

22. jun, 2012

Tagged

Karrierekick

Skrevet af Karrierekick

KarriereKick er Danmarks førende webportal inden for uddannelse og karriere med særligt fokus på unge af anden etnisk baggrund end dansk

Se alle indlæg af Karrierekick →

Lignende artikler