KarriereKick
Annonce

Nyheder

18 sager om sort arbejde på luksushotel

Det kendte og fine hotel på Kongens Nytorv bliver renoveret delvist af arbejdere, som bliver betalt sort.

Der var flugt over plankeværket og stort ståhej, da Skat for to uger siden afslørede tvivlsomme forhold på Hotel D’Angleterre.

Nu er støvet ved at have lagt sig, og omfanget af sort arbejde på Pihl & Søns renovering af landets mest kendte hotel står klart.

Ud af 132 ansatte på byggepladsen, har Skat nu indledt sager om sort arbejde mod 18 ansatte, skriver Fagbladet 3F.

– Jeg synes, det er skræmmende, at mere end 10 procent af dem, vi mødte, ikke havde orden i papirerne, siger skattedirektør i København Peter Jensen.

Pihl & Søn har nu indgået en aftale med sine underentreprenører, der skal sikre mod sort arbejde: Hver 14. dag afleverer Pihl & Søn en liste med navne på alle ansatte på D’Angleterre-pladsen til Skat.

– Vi vil ikke have den slags, siger underdirektør hos Pihl & Søn Bo Svendsen.

I samarbejde med Newspaq af Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq

Seksuelle overgreb sker også på skoler

Eksperter efterlyser en seksualpolitik på landets skoler, efter nye tal viser overgreb blandt eleverne.

Seksuelle overgreb finder sted mellem elever på landets skoler, skriver Politiken fredag. Det viser tal fra Janus Centeret, der behandler børn og unge, som har seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd.

Det vil sige børn, som har lavet et overgreb på et andet barn – og her tænkes ikke på verbale drillerier, men fysiske krænkelser, som eksempelvis en sag, hvor to drenge på 10-11 år fik trukket bukserne af en 13-årig dreng, som rørte deres tissemænd og tvang dem til “bollelege”.

Janus Centerets tal viser, at i hovedparten af sagerne kender offeret og krænkeren hinanden. Det kan være søskende eller anden familie, men i hver fjerde af alle sager er det skolekammerater.

Og i 78 procent af disse sager har det fundet sted på skolen. Centeret har i en rapport, som offentliggøres fredag, gennemgået alle sager fra de ni år, det har eksisteret, og selv om det kun omfatter 221 børn og deres 350 ofre, mener centret, at der er et mønster.

– Vi taler om alvorlige “hands on”-overgreb, og tallene viser, at pædagoger og lærere omkring skolebørn er nødt til at være opmærksomme på, at det her kan ske – også på landets skoler, siger Mimi Strange, leder af Janus Centeret, til Politiken.

Hun mener, at alle skoler bør have en seksualpolitik, som for eksempel slår fast, at børn ikke må tage tøjet af andre eller røre ved hinanden på en seksuel måde.

Sex & Samfund, som underviser på skoler, mener, at en seksualpolitik og en handleplan kan være relevant.

Men national rådgiver i organisationen Line Roien efterlyser primært, at den viden, der er i kommunerne, om hvordan man tackler underretninger om udsatte børn, også når ud til lærerne.

Også formand for Danmarks Skolelederforeningen Anders Balle mener, at skolerne skal have fokus på området, men indvender, at skolerne i forvejen skal lave politikker og handleplaner for alt fra vold, over trafik til førstehjælp.

– Børnene skal opdrages til at respektere hinandens grænser, men de skal stadig have lov til at lege og udvikle sig, siger Anders Balle.

I samarbejde med Newspaq af Newspaq-Ritzau

Skat afslører værtshuse uden kasseapparat

Skat har besøgt 72 værtshuse i det nordjyske, og næsten hver femte havde intet kasseapparat eller udstedte forenklede fakturaer.

Værtshuse, restauranter, bordeller og natklubber i det nordjyske har været udsat for Skats årvågne øje.

Skat Nordjylland var været på uanmeldt besøg på 130 virksomheder i nattelivet. Og resultatet er rystende, siger afdelingsleder John Lundgaard Pedersen og fortsætter:

– Vi har besøgt 72 værtshuse og næsten hver femte havde hverken kasseapparat eller udstedte forenklede fakturaer. Det undrer os, at så mange virksomheder ikke følger reglerne, når de før aktionen har fået vejledning om reglerne, siger han.

Inden aktionen gik i gang, fik 2.700 værtshuse og diskoteker i hele Danmark et vejledningsbrev, hvor det grundigt blev beskrevet, hvilke krav der er til virksomhedens registrering af omsætningen. I Nordjylland fik 321 værtshuse/diskoteker et vejledningsbrev.

Udover de manglende kasseapparater var der seks steder, hvor der ikke var styr på de ansatte, og de får nu et pålæg om at føre logbog. Et sted havde logbog, men udfyldte den ikke korrekt og får nu en bøde.

På to af bordellerne var det nødvendigt at tilkalde politiet, da der var mistanke om illegal arbejdskraft. Det resulterede i, at Nordjyllands Politi måtte anholde to personer og tage dem med.

– Vi fortsætter med at lave stikprøvekontroller løbende i samme branche, og de samme virksomheder kan forvente, at vi besøger dem igen til efteråret, siger John Lundgaard Pedersen

Aktionen er en myndighedsaktion, hvor både Skat, kommunerne, arbejdsmarkedsstyrelsen og politiet deltager.

I samarbejde med Newspaq af Irene Stelling

Chauffør sigtet for uagtsomt manddrab

Den bulgarske chauffør, der tirsdag dræbte en kvindelig cyklist i Hvalsø, er nu sigtet for uagtsomt manddrab.

En 49-årig bulgarsk chauffør er nu sigtet for uagtsomt manddrab og overtrædelse af færdselsloven i sagen om trafikdrabet på en 65-årig kvinde tirsdag eftermiddags i Hvalsø.

Det skriver Dagbladet Roskilde.

Det var den bulgarske chauffør, der i en stor sættevogn kørte Else-Marie Iversen over. Hun døde kort tid efter af sine meget alvorlige kvæstelser, som hun fik under hjulene på sættevognen.

Ulykken har forfærdet mange beboere i Hvalsø. Den bulgarske chauffør blev anholdt, og trafikofferet fløjet med helikopter til Rigshospitalet, men stod ikke til at redde.

Chaufføren er nu løsladt, men er indkaldt til et retsmøde i sagen i december 2012. Der var flere vidner til den tragiske ulykke, men kun ét vidne, som politiet har talt med, nemlig en 11-årig dreng, der kom cyklende efter kvinden mod nord ad Søvej.

Drengen blev overhalet af en anden lastbil og så derfor ikke ulykken tydeligt. Men det står fast, at sættevognen med den bulgarske chauffør kom kørende ad Åsvejen og foretog et stort sving mod højre mod syd af Søvej – og ramte den kvindelige cyklist ovre på den anden side af Søvej.

– Chaufføren i den lastbil, der overhalede drengen mod nord, har ikke givet sig til kende, men han sprang ud og løb hen og hjalp kvinden, fortæller Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Den bulgarske lastbilchauffør er sigtet efter §3 i færdselsloven, der handler om at udvise agtpågivenhed og hensyn. Desuden efter §16, der blandt andet har regler om, at man skal gøre sit højresving så lille som muligt.

I samarbejde med Newspaq af Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq

EL: Drop fleksjobreform med højrefløjen

LO-ledelsen er igen blevet underkendt af baglandet. Derfor må regeringen droppe fleksjob-reform med de borgerlige, mener Enhedslisten.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) må droppe sin reform af fleksjob og førtidspension, efter at LO-ledelsen igen er blevet underkendt af baglandet.

Det mener Enhedslistens socialordfører Finn Sørensen.

Baggrunden er Radio24syv’s afsløring af, at LO-ledelsen igen er blevet underkendt af baglandet. Forbundene mener, at LO er gået alt for vidt i forhandlinger med DA om fleksjobbernes løn.

– Aftalen mellem LO og DA viser, at reformen er endnu værre, end vi først troede. Den handler ikke kun om, at fleksjobbere skal konkurrere om deltidsjobbene med fuldt arbejdsføre personer. De skal åbenbart arbejde for en endnu lavere løn end overenskomstens deltidsregler, siger Finn Sørensen.

LO’s formand Harald Børsting har i stedet – i et forsøg på at redde stumperne af en fleksjobaftale – opfordret de enkelte forbund til at lave helt lokale aftaler med deres modpart blandt arbejdsgiverne. Det viser et fortroligt notat, som Radio24syv er i besiddelse af.

Aftalen mellem LO og DA skulle have sikret beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) en stærk forhandlingsposition over for de borgerlige partier om en reform af førtidspension og fleksjob.

Enhedslisten er glade for, at forbundene har sagt nej til en aftale med DA.

– Reformen kan ikke gennemføres, hvis arbejdsmarkedets parter ikke er enige om fleksjobbernes løn og arbejdsvilkår, siger Finn Sørensen.

Han opfordrer Mette Frederiksen til at gribe knoglen og ringe, selvom Enhedslisten indtil nu slet ikke har været inddraget i forhandlingerne.

– Så vi kan få gang i konstruktive forhandlinger med Enhedslisten. Her er det oplagt at tage udgangspunkt i det forslag, som de tre regeringspartier selv kom med før valget, siger han.

En reform af fleksjob og førtidspension skal ifølge regeringsgrundlaget være med til at styrke de offentlige finanser med to milliarder kroner om året i 2020.

Ifølge Radio24syv var de kritiske LO-forbund imod en aftale med DA bl.a. fordi den indeholdt en bestemmelse, hvor de private arbejdsgivere ville kunne diktere vilkårene for folk i fleksjob. Forbundene frygtede endvidere, at denne ret ville brede sig i hele overenskomstsystemet.

I sidste måned kuldsejlede forhandlingerne mellem regeringen og Venstre og Konservative endegyldigt. Det skyldes ikke mindst de borgerliges modstand mod at forfordele medlemmer af en a-kasse.

Med regeringens forslag vil ledige fleksjobbere få omkring 15.200 kroner om måneden som a-kassemedlemmer, mens ikke-medlemmer må nøjes med omkring 10.300 kroner svarende til kontanthjælpen.

I samarbejde med Newspaq af Irene Stelling

Carlsbergs ølpiger fører på løn og druk

Carlsbergs beer girls i Cambodja har fået et gevaldigt lønløft. Men det har også givet drukproblemer.

Carlsbergs såkaldte beer girls i Cambodja drikker alt for meget på arbejde.

Ølsalget i Cambodja er i kraftig vækst. Det skyldes ikke mindst de glade ølpiger, der arbejder som levende reklamesøjler på udendørs restauranter og barer med at skaffe mandlige kunder til.

Men livet er hårdt. Ofte sætter pigerne sig sammen med kunderne og drikker en øl. Det sker ikke bare én gang men mange gange i løbet af en arbejdsdag.

Resultatet er, at seks ud af ti beer girls svarer, at de indimellem er berusede på arbejde.

Det viser den seneste rapport fra Indochina Research for 2011, som netop er offentliggjort, skriver epn.dk.

Godt nok tjener Carlsbergs beer girls 50 procent mere end piger, der reklamere for andre firmaer.

Det store ølforbrug skyldes bl.a., at pigerne er provisionslønnet. Det betyder, at lønnen i høj grad afhænger af, hvor meget de sælger, og så er det fristende at sætte sig ved kundens bord og lige skylde en grøn falske ned.

Carlsberg mener dog ikke, at det er forkert at sammensætte lønnen, så en del er kommission.

“Beer Promoters (beer girls, red.) er sælgere, og en stor del af lønnen baseres på bonus. Det er ikke sikkert, at den nuværende fordeling mellem basis- og bonusløn er den optimale. Det er blandt andet det, vi skal bruge rapporten til. Efter lønforhandlingerne sidste år har vi i 2012 hævet basislønnen betydeligt,” siger senior vice president Anne-Marie Skov, der er ansvarlig for Carlsberg Gruppens kommunikation, ifølge epn.dk.

Der er omkring 5.000 beer girls i Cambodja. De er alle klædt i uniformer svarende til det bryggeri, de arbejder for.

I samarbejde med Newspaq af Irene Stelling

Fyringer tvinger beboere i seng 19.30

Sparekrav i Herning Kommune betyder nu, at beboere på et bosted skal til at gå meget tidligt i seng.

Slut med at spille “Hvem vil være millionær” eller tage i biografen en lørdag aften. Efter sparekrav fra Herning Kommune må bostedet Bytoften fra og med september undvære én af tre aftenvagter på hver af de to døgnafdelinger. Det betyder, at beboerne fremover skal være klar til at blive lagt i seng fra klokken 19.30. Det skriver foa.dk.

– De sidste skal være i seng inden klokken 23, hvor aftenvagten slutter, for på nattevagten er bemandingen endnu lavere. For at nå det bliver vi højst sandsynligt nødt til at starte klokken 19.30, fortæller tillidsrepræsentant på Bytoften, Bodil Sørensen, til foa.dk.

Men sengetiderne er urimelige over for beboerne, mener hun.

– Det giver risiko for liggesår og stive led, når beboerne skal ligge længere tid i sengen. Men det er næsten endnu værre, at beboerne går glip af aktiviteter som tv-hygge i fællesstuen eller biografture om aftenen. Mange er yngre mennesker, der gerne skulle have et socialt liv, siger hun.

I alt bliver 12 medarbejdere sparret væk på Bytoften fra og med september, og siden 2010 er yderligere 20 stillinger blevet nedlagt.

Birgit Jonassen, der er Bytoftens bestyrelsesformand og viceborgmester i Herning henviser til, at hun har gjort hvad hun kunne for at tale kommunen fra de hårde besparelser.

– Det er aldrig godt, når mennesker ikke har medindflydelse på, hvornår de skal i seng. I samarbejde med et konsulentfirma skal de ansatte og ledelsen nu forsøge at finde løsninger. Jeg håber, at de nye øjne kan se andre muligheder, siger hun til foa.dk.

Fyringerne ligger dog fast.

I samarbejde med Newspaq af Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq

De offentlige job skrumper

Antallet af job i det offentlige blive stadig færre. Siden toppen i 2010 har det offentlige været på kur.

I gamle dage var et job på det lokale kommunekontor eller som hjemmehjælper en sikker indtægt resten af livet. Sådan er det ikke længere.

Det offentlige har været på slankekur – og beskæftigelsen er faldet siden toppen i tredje kvartal 2010, viser tal fra Danmarks Statistik.

I årets første kvartal faldt beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service med 0,4 procent i forhold til kvartalet før. Det svarer til et fald på 3300 beskæftigede.

Det var kommunerne, der stod mest for skud. Korrigerer man for sæsonudsving, faldt antallet af arbejdspladser med 0,6 procent svarende til 2500.

Statens arbejdsstyrke skrumpede med 0,3 procent svarende til 500 personer.

I sektoren, der omfatter ansatte indenfor daginstitutioner og ældrepleje, faldt beskæftigelsen med 4,3 procent i forhold til året før. Det vil sige, at der blev 11.100 færre til at tage sig af de helt unge og af de gamle.

På undervisningsområdet var der i perioden 3000 færre til at give viden videre, svarende til et fald på 1,8 procent.

Sundhedsområdet blev skåret med 500 ansatte fra første kvartal 2011 til første kvartal i år. Det svarer til et fald på 0,3 procent.

/ritzau/

I samarbejde med Newspaq af Newspaq-Ritzau

Unge skal spare dobbelt så meget op

Pensionisttilværelsen er en by i Rusland. Men selv unge skal spare op, hvis de vil bevare levestandarden.

Som ung er der lang tid til pensionisttilværelsen.

Men vil du være sikker på, at du kan beholde dine indkøbsvaner, bolig og levevis, er det vigtigt, at der hver måned lægges penge til side.

Opsparingen behøver ikke hedde noget med pension. Man kan også spare op til en større bolig eller noget helt tredje. Det vigtigste er dog, at hele lønnen ikke går til forbrug.

Det er den lave rente, der betyder, at du skal lægge mere til side end mormor og morfar. Beregninger fra ATP viser, at en 25-årig i dag – for at få samme pension udbetalt – måned for måned må spare det dobbelte op af det en på 65-årig har gjort.

– Den forlængede levetid betyder, at man skal indbetale en fjerdedel mere ind i dag. Men det helt store er, hvor godt man får forrentet sine penge, siger Chresten Dengsøe, matetisk direktør hos ATP.

Samlet har nutidens pensionister fået et afkast på omkring fire procent, ud over det priserne er steget med. Når renten er så lav som nu, er vi helt nede på et afkast på omkring inflationen.

– Og i og med man lever længere og længere – og at renten er lav, så skal de unge betale dobbelt så meget som nutidens pensionister, for at få et tilsvarende beløb udbetalt om 40 år, siger ATP-direktøren.

Peter Løchte Jørgensen, professer på Aarhus Universitet, understreger, at allerede når du får dit første job, så skal du også have øje for pensionen.

– Når man kommer ind på arbejdsmarkedet, skal man gøre op med sig selv, om man vil brænde det hele af på fester og sjov – eller om man vil have noget ekstra, når man går på pension, siger Peter Løchte Jørgensen.

I samarbejde med Newspaq af Newspaq-Ritzau

Fingrene væk fra folkepensionen

Ældre Sagen har befolkningen bag sig, når organisationen advarer mod at pille ved folkepensionens grundbeløb.

Regeringen har ikke befolkningens opbakning til den omlægning af folkepensionen, som er foreslået som et led i regeringens udspil til en skattereform.

Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har foretaget for Ældre Sagen.

Regeringen foreslår at nedsætte folkepensionens grundbeløb med 17.100 kroner om året mod til gengæld at hæve pensionstillægget tilsvarende og samtidig hæve ældrechecken.

Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup glæder sig over, at forslaget kun for opbakning fra 29 procent af danskerne.

– Det er et klart signal til politikerne, siger han til Ritzau.

Undersøgelsen er gennemført blandt danskere i alderen 18 til 74 år, og halvdelen af dem, der er imod regeringens forslag, begrunder det med, at det svækker lysten til at spare op.

– Vi kan også se, at forslaget både svækker tilliden og opbakningen til hele folkepensionssystemet, siger Bjarne Hastrup.

– Hvis man gennemfører forslaget, kan det være starten på en glidebane, der ender med en afskaffelse af den statslige pensionsordning, og det ville være en stor ulykke, siger han.

Undersøgelsen viser desuden, at et flertal i befolkningen er uenig i regeringens forslag om kun at hæve grænsen for topskatten for personer, der er yngre end 65 år.

Hos Ældre Sagen mener man, at lovforslaget er et klokkeklart brud på Menneskerettighedskonventionens regler om forskelsbehandling, og organisationen vil indklage den danske stat for EU-domstolen, hvis lovforslaget bliver vedtaget.

– Det er noget nær det værste eksempel på aldersdiskrimination, vi har set i nyere tid. Vi er ikke i tvivl om, at EU-retten er på vores side. Det kommer meget bag på mig, at politikerne stadigvæk ikke ved, at aldersdiskrimination er ulovligt, siger Bjarne Hastrup.

I samarbejde med Newspaq af Newspaq-Ritzau